Dette site skal vises horisontalt. Drej derfor venligst din enhed.

Amit Kheradia
Amit Kheradia
Education and Technical Support Manager

Redskaber til fødevarehåndtering er brikker i puslespillet om fødevaresikkerhed

Redskaber til fødevarehåndtering, f.eks. spande, øser, skrabere og skovle, spiller en vigtig rolle i fødevareforarbejdningsmiljøer. Redskaber til fødevarehåndtering skal lige som overflader, der er i kontakt med fødevarer, have egenskaber, der øger fødevaresikkerheden frem for at skabe yderligere risici. Gennemført farvekodning og hygiejnisk design er egenskaber, som gør Vikans rekvisitter til fødevarehåndtering særligt velegnede. 

Farvekodning

Farvekodning er vigtig for rengøringsrekvisitter og endnu vigtigere for redskaber til fødevarehåndtering, som er i berøring med fødevarer på alle trin af deres rejse. Farvekodning anvender ofte farver baseret på processer, zoner eller udstyr. I forbindelse med redskaber til fødevarehåndtering involverer den bedste plan ofte adskillelse af farver baseret på procestrin.

Grønne rekvisitter kan f.eks. anvendes til rå ingredienser, mens blå rekvisitter bruges til færdigprodukter. Redskaber til fødevarehåndtering er typisk små og nemme at transportere, så det er vigtigt at have en visuel markør, som viser, hvilket procestrin den enkelte rekvisit tilhører. Alternative farver som pink eller limegrøn kan bruges til at angive tilstedeværelsen af allergener.

Icon Colour Coding

Når du anvender farvekodning af redskaber til fødevarehåndtering, er det vigtigt at overveje at bruge redskaber, som er helt ensfarvede. Det gør det nemmere at identificere hygiejnezonefarven og få øje på selve redskabet.

Vejledning til farvestyring

Guide til redskaber til fødevarehåndtering


Hygiejnisk design og overholdelse af lovkrav

Hygiejnisk design gør redskaberne nemmere at rengøre og sikrere at bruge i fødevareindustrien.

EHEDG-principperne (European Hygienic Engineering Design Group) foreskriver følgende:

  • Redskaber må ikke have områder, hvor der kan ophobes kontaminering, eller som er vanskelige at rengøre eller tørre.

  • Redskaber skal være fuldstøbte eller være nemme at skille ad og samle igen i forbindelse med rengøring.

  • Overfladerne skal være glatte og ikke-porøse.

  • Redskaberne skal være af god kvalitet og holdbare.

  • Materialerne må ikke smitte af og skal være egnede til kontakt med fødevarer.
EHEDG Logo

Vikans redskaber til fødevarehåndtering er designet efter de samme principper som Vikans førende rengøringsrekvisitter. Vores målekander og øser har glatte konturer frem for skarpe indvendige vinklede hjørner, som er vanskelige at rengøre. Dette kombineret med en fuldstøbt konstruktion og glat overfladefinish gør vores rekvisitter til fødevarehåndtering mere rengøringsvenlige.

Vikans redskaber til fødevarehåndtering er fremstillet i nylon og/eller polypropylen, afhængigt af redskabet og dets tilsigtede brug. Disse to plasttyper er holdbare, sikre til kontakt med fødevarer og kan modstå temperaturer på op til henholdsvis 175° og 100° celsius. Både nylon- og polypropylenrekvisitter kan også rengøres i industriopvaskemaskiner og autoklaver.

Overensstemmelseserklæringer iht. forordning (EU) nr. 10/2011 findes på Vikans hjemmeside. Overensstemmelseserklæringerne for de enkelte redskaber viser, at de er fremstillet i materialer, som er egnede til kontakt med fødevarer.

Redskaber til håndtering af fødevarer

Alle rekvisitter eller redskaber, som er i berøring med fødevarer, skal være egnede til kontakt med fødevarer, så vidt muligt være farvekodede og have et hygiejnisk design. Redskaber, som er i hyppig kontakt med fødevareprodukter på de forskellige forarbejdningstrin, kræver dog ekstra stor opmærksomhed for at minimere risikoen for krydskontaminering med mikroorganismer eller krydskontakt med allergener. Nedenfor er tre eksempler på produkter, som kræver ekstra omhu.

1. Fødevareskrabere
Disse rekvisitter er i direkte kontakt med fødevarer og kan bruges på alle trin i produktionen til at skubbe, trække og skrabe råmaterialer og til at flytte færdigprodukter. Fødevareskrabere skal være fremstillet i holdbare materialer, så de ikke går i stykker, når de bruges til at håndtere store mængder af et tungt produkt. De skal have en farve, som er forskellig fra fødevaren, men som stadig stemmer overens med anlæggets øvrige farvestyringssystem.

2. Målekander
Målekander bruges ofte til håndtering af forskellige rå ingredienser, før de blandes og forarbejdes. De skal være farvekodede for at forhindre krydskontakt med allergener eller krydskontaminering fra rå produkter til færdigprodukter.

3. Øser
Ligesom målekander bruges øser både før og efter forarbejdningen. Øser er nemme at transportere fra station til station, så alene risikoen for sammenblanding af øser mellem stationerne er et stærkt argument for at anvende farvekodning af disse rekvisitter. De skal også have et hygiejnisk design, så de er nemme at rengøre.

Website om fødevarehåndtering

Sortiment til fødevarehåndtering

Fødevaresikkerhed omfatter hele fødevareproduktionen, og derfor bør farvekodning og brug af hygiejniske rekvisitter også gælde for hele produktionen. Farvekodede og hygiejnisk designede redskaber til fødevarehåndtering kan minimere risikoen for krydskontaminering eller krydskontakt med allergener og dermed forbedre fødevaresikkerheden.

Katalog med produkter til håndtering af fødevarer

0 kommentarer