Salgschef, UK
Andy Freer
Andy Freer startede sin karriere hos Vikan for 18 år siden, hvor han blev ansat som Area Sales Manager. Knap fire år senere fik han ansvaret for store nationale distributører i Storbritannien, og to år efter blev han forfremmet til UK Sales Manager. Han har de seneste par år også haft ansvaret for at lede International Food Group-teamet.
Andy har været hos Vikan i mange år nu, og han kan med sikkerhed sige, at virksomhedens generelle tilgang til salg fortsat er den samme: Bevar en tæt kontakt til slutbrugerne ved at besøge dem, hjælpe dem med at identificere deres rengøringsudfordringer og levere de rigtige løsninger til dem. Ifølge Andy har kunderne dog fået stadig mere at se til, og det gør det ekstra vigtigt at have Vikan som en betroet partner for rengøring og hygiejne.
Den tætte personlige tilgang stod sin prøve, da COVID-19-pandemien var på sit højeste. Andy siger, at i alle de år, han har været i virksomheden, var det nok her, de største forandringer skete. I stedet for kundebesøg, som Andy fremhæver som Vikans konkurrencefordel og vigtigste værdiskabende service, var det nødvendigt at finde nye måder at interagere med kunderne på. Vikan introducerede den virtuelle farvestyringsgennemgang under pandemien for at bevare den tætte kunderelation uden de omkostninger eller sundhedsmæssige risici, der fulgte med direkte kundebesøg.
"Det bedste ved at arbejde hos Vikan er at kunne gøre en positiv forskel på stort set alle kundemøder. Det er en fantastisk følelse at gå ind til møderne med bevidstheden om, at vi har verdens bedste produkter."
Andy, Salgschef
Det, at han er med til at højne sikkerheden i fødevareproduktionen med hygiejnisk designede produkter af høj kvalitet, giver Andy en følelse af at gøre en forskel, og det gør ham stolt af at arbejde hos Vikan.
Andy siger også, at det efter hans mening er afgørende for virksomhedens fremtidige succes, at Vikan fortsætter med at lytte til kundernes behov, og at Vikan aldrig må gå på kompromis med kvaliteten, fordi kvalitet er en afgørende faktor i alle markedssektorer.
”Det har været et privilegium at arbejde i en virksomhed som Vikan,” siger Andy. ”Det er fantastisk at arbejde et sted, hvor alle kolleger deler det samme engagement og de samme værdier. Jeg er ikke en eneste gang blevet mødt med kommentarer af typen ”Det er ikke mit ansvar”. Alle er parate til at hjælpe hinanden til gavn for virksomheden.”
Har du en sjov historie fra din tid hos Vikan, som du gerne vil dele med os?
Jeg har mange sjove historier og minder fra mine år hos Vikan, ikke mindst fra julefrokosterne. Et af mine yndlingsminder var fra min tid i Vikan Boy Band, som bestod af en englænder, en dansker og en japaner. Som du sikkert kan forestille dig, lød det alt andet end godt!