Farvestyring af rengøringszoner
Rengøring er vigtig for hygiejnen - faktisk er rengøring altid et kritisk kontrol punkt i alle egenkontrol og HACCP systemer. Et af de allervigstigste områder er forhindring af krydskontamination. En plan med visuelt adskilte rengøringszoner, hvor områderne er opdelt i farver, kan minimere en af de væsentligste årsager til krydskontamination. Det er f.eks. ikke hensigtsmæssigt at gøre bordflader rent med samme børste, som for få minutter siden blev brugt til at rengøre støvler eller gulv.

Krydskontamination - Forebyggelse med farver
At levnedsmidler har været udsat for en krydskontamination betyder, at det ene levnedsmiddel har forurenet det andet, f.eks. kødsaft som drypper ned på rå grøntsager. Derfor er der brug for systemer, der fremmer en hygiejnisk adfærd. Styring af levnedsmiddelhygiejne er blevet mere aktuel.
Rengøringsredskaber kan sprede bakterier fra rum til rum, hvis de bruges i flere sektioner af produktionen, eller bruges til vidt forskellige formål f.eks. både til knive og støvler og brynjer. For at gøre det lettere at sikre, at dette ikke sker, bør der benyttes redskaber, der befordrer en visuel adskillelse. Vikan A/S har udviklet et farvekode system, hvor rengøringsredskaber kan fås i en bestemt farve.
Fuldfarvede rengøringsredskaber
Foruden at minimere risikoen for krydsinfektion kan farvede rengøringsredskaber hjælpe med forståelsen for virksomhedens rengøringsplaner.
