Dette site skal vises horisontalt. Drej derfor venligst din enhed.

Stine Lønnerup Bislev
Stine Lønnerup Bislev
Hygiene and Compliance Manager

Mekanisk påvirkning – en afgørende faktor for fjernelsen af biofilm

Ved du, hvor vigtig den mekaniske påvirkning, der indgår som en del af rengøringen, er for fjernelsen af biofilm? Hvis du ikke allerede ved det, kan du finde svaret her.

Hvad er biofilm?

Biofilm indeholder en kompleks blanding af forskellige mikroorganismer, der arbejder sammen. Bakterierne i biofilmen forbinder sig og danner en beskyttende slim/matrix omkring hinanden. Biofilm kan indeholde og beskytte skadelige (patogene) bakterier som Salmonella spp., Staphylococcus aureus, Escherichia coli og Listeria monocytogenes. Mikroorganismer, fugt, fødevarer og overflader er nødvendige, for at en biofilm kan dannes, og alle disse betingelser er til stede i de fleste miljøer, hvor der tilberedes fødevarer.

What are biofilms_image

Hvorfor er biofilm et alvorligt problem i fødevareproduktionen?

Biofilm er et alvorligt problem i fødevareproduktionen, fordi de beskytter de indeholdte mikroorganismer mod rengøringsmidler, desinfektionsmidler og andre antimikrobielle stoffer. Derudover kan bakterieceller fra biofilm løsne sig og derefter hurtigt formere sig og forurene tilstødende overflader og fødevarer.
I fødevareindustrien kan biofilm dannes på enhver overflade, men de findes almindeligvis i gamle eller dårligt designede og/eller vedligeholdte bygninger og udstyrsdele. Det omfatter gulve, afløb, rør, undersiden af overflader, hulrum i udstyr til fødevareforarbejdning og rengøringsrekvisitter. Biofilm kan normalt ikke ses med det blotte øje.


Hvordan kan biofilm holdes nede?

Den bedste metode til at holde biofilm nede er at have en god rengørings- og desinfektionspraksis.


Det er vigtigt at rengøre før desinfektion

Mekanisk påvirkning er nødvendig for at opløse den beskyttende matrix omkring biofilmen og lade desinfektionsmidlerne gøre deres arbejde. Mekanisk påvirkning består normalt af manuel rengøring, hvor overfladerne bør skrubbes grundigt ved hjælp af passende udstyr og kemikalier.

For at minimere risikoen for yderligere biofilmkontaminering skal du vælge rengøringsudstyr og -metoder, der sikrer optimal fjernelse af biofilm og minimerer spredningen af den.

 

Video om fjernelse af biofilm

Videoen om fjernelse af biofilm viser, hvordan hvert trin i en rengøringsproces påvirker mængden af biofilm på en overflade. Den understreger vigtigheden af mekanisk påvirkning under rengøringsprocessen, og at desinfektion fungerer bedst, når der er blevet rengjort grundigt først.

Se video

https://static.vikan.com/media/10408/vikan-biofilm-movie.mp4
https://static.vikan.com/media/10408/vikan-biofilm-movie.mp4
Biofilm Movie image
0 kommentarer