Dette site skal vises horisontalt. Drej derfor venligst din enhed.

Stine Lønnerup Bislev
Stine Lønnerup Bislev
Hygiene and Compliance Manager

Hvorfor skal dine rengøringsrekvisitter og redskaber farvekodes?

Hvorfor skal dine rengøringsrekvisitter og redskaber farvekodes?
Det er et spørgsmål, vi ofte får, selvom det giver mening for mange, og vi besvarer det sådan:

Det korte svar er, at det giver god praktisk og kommerciel mening at adskille rengøringsudstyr, rekvisitter til håndtering af fødevarer, andet udstyr og redskaber i veltilrettelagte, farvestyrede områder, fordi du og din organisation dermed kan reducere risikoen for krydskontaminering fra ét område til et andet og opnå en højere grad af fødevaresikkerhed.

Det lange svar er, at omhyggeligt administrerede systemer og procedurer er afgørende for at forebygge krydskontaminering, overholde reglerne – og sikre fødevaresikkerheden inden for fødevareproduktionen. Et effektivt farvestyringssystem til dine arbejdsområder, rekvisitter og rengøringsudstyr er en enkel metode til forebyggelse af krydskontaminering. Det vil også sikre, at du er bedre rustet til at overholde GFSI-godkendte standarder for fødevaresikkerhed.

De GFSI-anerkendte (Global Food Safety Initiative) fødevarestandarder BRC, FSSC 22000, IFS og SQF kræver alle særlige foranstaltninger, der skal forhindre krydskontakt og krydskontaminering.

BRC Global Standard for Food Safety, 8. udgave, kræver farvekodning eller mærkning til identifikation af rengøringsrekvisitter.

FSSC 22000 version 4.1 består af ISO-standarder, som anfører behovet for kontroller af krydskontakt og krydskontaminering.

IFS Food Standard 6.1 nævner, at den påtænkte brug af rengøringsrekvisitter skal være tydeligt anført. Rengøringsudstyret skal også bruges hensigtsmæssigt for at undgå krydskontaminering.

SQF-forskrifterne om fødevareproduktion, 8. version, kræver, at bestemte funktioner, produkter og zoner holdes adskilt pga. de involverede risici.


Farvemærkning af rekvisitter og udstyr er også i overensstemmelse med 5S LEAN-systemet, som anvender fem trin – sortér, systematiser, rengøring, standardiser og efterlevelse – til at sikre den korrekte rækkefølge, systematisering og ansvarsfordeling i en produktionsproces eller et produktionsanlæg.

 

5S_DA

Uanset hvilket svar der fører dig til farvestyring, er fordelene de samme. De omfatter:

  • Mindre risiko for, at dine produkter kontamineres med mikroorganismer, allergener og fremmedlegemer, fordi du adskiller trin, sektioner og områder i fødevareproduktionen.

  • Mindre risiko og lavere udgifter ved tilbagetrækning og tilbagekaldelse, fordi riskoen for krydskontaminering i de færdige produkter er mindre.

  • Hurtigere og mere effektive processer, fordi rengøringsudstyret er nemt at finde og altid lægges på plads. Denne tilgang er også i overensstemmelse med HACCP-principperne for monitorering og kontrol.

  • Fjernelse af misforståelser. Et farvestyringssystem er nemt at forstå og lære – uanset sprogfærdigheder.

  • Forbedrer sikkerheden ved at fremme en kultur på arbejdspladskulturen, der opfordrer medarbejdere til at tage ansvar for deres rengøringsudstyr og arbejdszoner.

  • Længere levetid på rengøringsudstyret ved at sikre, at det opbevares korrekt på kroge, vægophæng eller shadow boards.

  • Lavere omkostninger ved udskiftning af udstyr, fordi det holder længere.

  • Færre rekvisitter og udstyr i fødevareproduktionen.

  • Et pænt og ryddeligt arbejdsområde med klart fokus på fødevaresikkerhed. Dette giver kunder, myndigheder, auditører og andre besøgende et positivt indtryk af virksomheden.
Zone Plan Grafik

Farvekoderne effektiviserer driften og nedsætter markant risikoen for, at kontaminerede varer kommer ud på markedet. Hvis det sker, risikerer du produkttilbagekaldelser og/eller sygdom hos forbrugerne med store økonomiske konsekvenser samt store ridser i lakken for din virksomhed.

Du er velkommen til at kontakte os hos Vikan og få en af vores eksperter til at aflægge besøg i din fødevareproduktion  og gennemføre en farvestyringsgennemgang. Vi udarbejder en specialdesignet farvestyringsplan for at effektivisere din drift og gøre den så sikker og hygiejnisk som mulig.

Kontakt os

0 kommentarer