Dette site skal vises horisontalt. Drej derfor venligst din enhed.

Mads Lodahl
Mads Lodahl
Regional Export Manager

Hvorfor har Vikan et eksportkontor i København?




Dagligdagen på Vikans eksportkontor i København kan til tider være som en lufthavn, hvor mennesker med forskellige nationaliteter og forskellige gøremål har sin gang. Men bør det være nødvendigt for en dansk virksomhed med rødderne solidt plantet i den jyske muld, i Skive, at have et kontor i København? Umiddelbart synes det måske ikke som en nødvendighed. Vikan er dog meget mere end en solid dansk virksomhed! Vikan eksporterer nemlig til mere end 75 lande verden over.

I lande som Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Sverige, Danmark, Japan og Rusland har Vikan egen organisation, hvilket gør det lettere at være i direkte kontakt med distributører og slutkunder. Anderledes, er det for de resterende omkring 70 lande verden over, hvor Vikan desværre ikke kan være repræsenteret på daglig basis. På disse markeder, er Vikan så privilegeret at have solide samarbejdspartnere, der tænker, føler og drømmer Vikan om natten. Vi ønsker, at være tættere på disse højtmotiverede mennesker for at være i stand til at supportere dem på den bedst mulige måde – dette var desværre en udfordring, da eksportafdelingen var baseret i Skive.

Til jer der ikke er bekendt med byen Skive, hvor Vikan har hovedkvarter samt den primære produktion, kan det nævnes, at det er en fantastisk by med dejlig natur, hvor man virkelig føler sig velkommen. Dog er Skive placeret i den vestlige del af Danmark, hvorfra rejsetiden til udlandet er længere end fra større byer som København. Derfor skulle kundebesøg, inden etableringen af kontoret i København, planlægges nøje for at undgå spildtid på rejsen.

Med oprettelsen af eksportkontoret i København, har vi ikke blot reduceret rejsetiden til vores distributører og slutkunder, vi har også reduceret deres rejsetid til Vikan. Dette giver dermed bedre muligheder for at holde alle samarbejdspartnere opdateret omkring de talrige tiltag Vikan jævnligt sætter i søen. Derudover faciliterer kontoret også muligheden for at samle både samarbejdspartnere og Vikan kollegaer fra den resterende organisation til kurser og træning, med det formål at vedligeholde og højne vidensniveauet, samt forblive opdateret på de mange ændringer, der jævnligt foregår primært i fødevareindustrien.

Man kan undre sig over, at valget faldt på netop København som lokation. Hvorfor ikke London, Paris, Berlin eller New York? En af forklaringerne kan være nødvendigheden af at være tæt på vores hygiejne-, marketing-, plastik-, produktudviklings- og produktionseksperter, der primært er lokaliseret i Skive. Med en placering i København, vil vores eksportteam lettere kunne trække på disse ressourcer fremfor en placering udenfor Danmarks grænser. Derudover er København en dynamisk og pulserende by, der konstant er i udvikling, og arbejder for fornyelse mod det bedre – præcis som Vikan.

Vikan Colour Coding Boards with Products

Til kontoret i København, hører et fuldt udstyret showroom, der faciliterer et godt udgangspunkt for diskussioner med internationale samarbejdspartnere, men showroomet bliver også flittigt brugt af vores kollegaer, fra især Danmark og Sverige, hvis en dybere gennemgang af Vikans omfattende sortiment skulle være nødvendig. Dermed supporterer eksportkontoret hele salgsafdelingen, og er efterhånden blevet et knudepunkt ikke blot for salg, men for hele Vikan organisationen.

0 kommentarer