Fordele ved Shadow Boards til rengøringsudstyr
Shadow Boards er effektive til at holde arbejdsområder rene og ryddelige. De har særlige opbevaringspladser til rengøringsudstyr, så det er nemt at finde den rekvisit, der skal bruges. Shadow Boards fremmer hygiejne og sikkerhed på arbejdspladser, hvor der stilles store krav til rengøring i driften. I det følgende vil vi se nærmere på fordelene ved Shadow Boards til opbevaring af rengøringsudstyr, og hvorfor de er uundværlige til enhver rengørings- og vedligeholdelsesopgave.
Bedre orden
Rekvisitter og udstyr opbevares systematisk og organiseret, hvilket forbedrer effektiviteten og reducerer den tid, der skal bruges på at lede efter de rigtige rekvisitter.
Bedre produktivitet
Medarbejderne kan hurtigt finde de rekvisitter, de skal bruge, hvilket giver mindre nedetid og øger produktiviteten.
Visuel styring
Shadow boards understøtter visuel styring, så det er nemt at identificere redskaber eller rekvisitter, som mangler på deres pladser efter brug.
Bedre hygiejne
Shadow Boards kan farvekodes, så de passer til zoneplaner og sikrer en mere hygiejnisk adskillelse af rekvisitter. Shadow Boards fås med enten en farvet baggrund og hvide/sorte skygger eller med en hvid baggrund og farvede skygger. Rekvisitternes konturer og boardfarverne matcher Vikans rekvisitter.
Sikkerhed
Korrekt opbevaring og organisering af rekvisitter og udstyr reducerer risikoen for ulykker og skader på grund af genstande, der efterlades på steder, hvor de ikke skal være.
Effektiv compliance
Opbevar rekvisitter i overensstemmelse med alle gældende standarder og lovkrav.
Standardisering
Shadow Boards fremmer standardisering og konsistens på arbejdspladsen, da alle ved, hvor rekvisitterne skal være, når de ikke er i brug.
Lagerstyring
Shadow Boards gør det muligt at holde styr på beholdningen af rekvisitter og udstyr, da det med Shadow Boards er nemmere at identificere, hvornår der er behov for at udskifte eller vedligeholde de forskellige enheder.
Omkostningsbesparelser
Korrekt opbevaring af rekvisitter forlænger rekvisitternes levetid. Det giver færre omkostninger til udskiftning af mistede eller beskadigede rekvisitter.
Lean-principper
Shadow Boards understøtter lean-produktionsprincipper ved at eliminere spild, reducere overflødige lagerbeholdninger og optimere processer.
Bæredygtighed
Shadow Boards fremmer bæredygtighed ved at reducere risikoen for at miste eller kassere rekvisitter.
Orden på arbejdspladsen er afgørende af hensyn til både produktiviteten og sikkerheden. 5S er en af de mest effektive metoder til at holde orden. Det er en systematisk tilgang til at holde orden på arbejdspladsen baseret på fem centrale principper: sortering, systematisering, systematisk rengøring, standardisering og selvdisciplin. Ved at følge disse principper kan du skabe en arbejdsplads, som er både ren, effektiv og sikker.
Mange virksomheder vælger at bruge Shadow Boards som en del af 5S-metoden. Shadow Boards er en effektiv løsning til at kommunikere 5S-strategien visuelt til dit team. De er en praktisk og visuelt tiltalende løsning til at holde styr på rekvisitter, udstyr og redskaber, så dit team nemt kan finde det, de skal bruge, når de har brug for det. De hjælper samtidig med at forbedre produktiviteten og sikkerheden og reducere omkostningerne ved at holde arbejdspladsen ren og ryddelig.