Kontrol med fremmedlegemer fra rengøringsudstyr og -rekvisitter

Dette blogindlæg indeholder oplysninger om valg og vedligeholdelse af rengøringsudstyr og -rekvisitter for at minimere risikoen for produktkontaminering fra fremmedlegemer

Hvad er fremmedlegemer?

Et fremmedlegeme er enhver uønsket genstand, som ikke bør findes i en fødevare, og som kan bringe fødevaresikkerheden eller -kvaliteten i fare. Dette kan omfatte elementer, som er indlysende fremmede, f.eks. insekter, sten, glas eller plast, og materialer, der har tilknytning til fødevaren, f.eks. stilke, skaller eller fjer.

Hvorfor er de et problem?

Når der modtages en klage om forekomsten af et fremmedlegeme, skal producenten eller den ansvarlige myndighed afgøre, om det pågældende fremmedlegeme gør fødevaren usikker, dvs. sundhedsskadelig eller uegnet som menneskeføde, eller om det har en negativ indvirkning på produktkvaliteten i forhold til forbrugernes opfattelse eller en fair og etisk handelspraksis. Hvis et eller flere af disse forhold gør sig gældende, er der tale om en overtrædelse af EU-forordning nr. 178/2002, og producenten er forpligtet til at træffe de nødvendige foranstaltninger og tilbagekalde produktet.

Derudover stiller både de GFSI-anerkendte globale standarder for fødevaresikkerhed og fødevareindustriens retningslinjer krav om kontrol med fremmedlegemer.

Dette blogindlæg indeholder oplysninger om valg og vedligeholdelse af rengøringsudstyr og -rekvisitter for at minimere risikoen for produktkontaminering fra fremmedlegemer

Udfordringer:

Hovedparten af det rengøringsudstyr og de rengøringsrekvisitter, der anvendes til fødevareproduktion, er fremstillet af plast (f.eks. polyester, polypropylen eller nylon), metal (f.eks. rustfrit stål og aluminium), gummi, silikone og termoplastisk elastomer (TPE) eller en kombination af disse materialer.

Kontrol med fremmedlegemer inden for fødevareproduktion er ofte centreret omkring brugen af integrerede metaldetektorer. Metaldetektion er en veletableret og effektiv metode, når man ønsker at nedsætte risikoen for metalfragmenter i kommercielle fødevareprodukter. Forekomsten af ikke-metalliske fremmedlegemer er vanskeligere at kontrollere, og selv med introduktionen af integrerede røntgensystemer er påvisning af plast med lav densitet stadig en udfordring.

Det betyder, at kontrol med fremmedlegemer primært fokuserer på at vælge passende rengøringsudstyr og -rekvisitter og bruge og vedligeholde dem korrekt. Derudover er det også muligt at foretage en visuel inspektion af fødevareproduktet enten manuelt eller ved hjælp af et automatiseret visuelt inspektionssystem.

Hvad siger GFSI’s standarder?

BRC¹:

• Risikoanalyse og -kontrol, 2.7.2 – ”HACCP-fødevaresikkerhedsteamet skal gennemføre en risikoanalyse for at afdække risici, som skal forebygges, elimineres eller reduceres til et acceptabelt niveau.” Dette skal omfatte:
  
  • Tilstedeværelse eller produktion af fremmedlegemer.
    
    
• Vedligeholdelse, 4.7 – ”Der skal være et effektivt vedligeholdelsesprogram for fabrikken og udstyret for at forhindre kontaminering …”
  
  
• Vedligeholdelse, 4.7.2 – ”Hvis der er risiko for produktkontaminering med fremmedlegemer pga. skader på udstyret, skal udstyret endvidere inspiceres efter foruddefinerede intervaller, resultatet af inspektionen skal dokumenteres, og der skal træffes relevante foranstaltninger.”

FSSC 22000²:

• Rengørings- og desinfektionsmidler og -rekvisitter, 11.2 – ”Rekvisitter og udstyr skal have et hygiejnisk design og vedligeholdes i en stand, hvor risikoen for fremmedlegemer undgås.”

IFS³:

Reduktion af risiko for fremmedlegemer 4.12.

• 4.12.1 – Fødevareprodukterne under fremstilling skal beskyttes mod fysisk kontaminering. Vær især opmærksom på produktkontaminering forårsaget af:
  • Udstyr og redskaber

• 4.12.2* KO Nr. 6: Baseret på en analyse og vurdering af de forekommende risici skal der implementeres procedurer, som beskytter mod kontaminering med fremmedlegemer. Kontaminerede produkter skal behandles som afvigende produkter.

*IFS ”Knock out” (ufravigelige)-krav: Hvis en auditør påviser, at disse krav ikke er opfyldt inddrages certificeringen. 

Tilgængelig rådgivning

EHEDG (European Hygienic Engineering Design Group) retningslinje 8⁴ om hygiejniske designprincipper foreskriver, at udstyr, der anvendes i fødevareindustrien, bl.a. skal opfylde et funktionelt krav om ”forebyggelse af kontaminering med fremmedlegemer”.  Kravet gælder for alt udstyr, som anvendes i miljøer, hvor der produceres fødevarer, herunder særligt for udstyr, som er i direkte eller indirekte kontakt med fødevarer, og hvor der er en øget risko for kontaminering med fremmedlegemer. Dette omfatter rengøringsudstyr og -rekvisitter.

EHEDG’s retningslinje for reduktion af risikoen for kontaminering med fremmedlegemer^4,5 kræver, at udstyret skal være 

• modstandsdygtigt over for revner, brud, splintring, krakelering, korrosion, afskalning, afskrabning og UV-lys
  
  
• fri for fastgørelsesmekanismer, som kan frigøre sig og falde ned i produktet
  
  
• mekanisk stabilt.

Det bør også undergå regelmæssig inspektion og udskiftning som en del af et effektivt forebyggende vedligeholdelsesprogram og rengøres og inspiceres inden brug.

Desværre er det ikke alt rengøringsudstyr og alle redskaber, der anvendes i fødevareindustrien, som fremstilles eller anvendes under hensyntagen til disse retningslinjer. Der indkøbes eller fremstilles alt for ofte udstyr, som har et uhensigtsmæssigt design, ikke overholder krav (figur 1-6) og ikke vedligeholdes korrekt (figur 7-8).

Figur 1: 
Skrabere med udskiftelige blade med et uhensigtsmæssigt design. 

Figur 2: 
Skader påført af en skruetrækker. 

Figur 3: 
Metalskrue, som holder to dele på skraberen sammen.

Figur 4-6: 
Hjemmelavet fastgørelse eller reparation af udstyr med møtrikker, bolte eller tape. Øget risiko for kontaminering af fødevareproduktet med fremmedlegemer.

Figur 7-8: 
Dårligt vedligeholdt udstyr øger risikoen for kontaminering med madrester, skadedyr, børstehår og andre fremmedlegemer.

Reduktion af risikoen for kontaminering med fremmedlegemer fra rengøringsudstyr og -rekvisitter:

Generel vejledning

Vælg altid rengøringsudstyr og -rekvisitter, som

• er fremstillet af solide kvalitetsmaterialer og er slidstærke og modstandsdygtige over for forskellige påvirkninger i produktionsmiljøet, f.eks. temperatur, kemikalier, lys, fødevare- og overfladetyper.
• har en kontrastfarve i forhold til fødevaren, så eventuelle fremmedlegemer er nemmere at få øje på (enten med det blotte øje eller ved hjælp af et automatiseret system til visuel genkendelse)
• er fri for fastgørelsesmekanismer og
• er mekanisk stabile.

Brug ikke rengøringsudstyr og -rekvisitter, som

• er fremstillet af træ eller skumplast, der begge har en dokumenteret begrænset slidstyrke og kan udgøre en øget risiko for fremmedlegemer
• er malet eller har en belægning
• er beskadiget eller uhensigtsmæssigt slidt
• har et uhensigtsmæssigt design eller er blevet repareret.

Gør altid følgende:

• Rengør og inspicer udstyret før brug.
• Foretag regelmæssige inspektioner, reparationer og udskiftning af udstyr som en del af et forebyggende vedligeholdelsesprogram.
• Opbevar udstyret korrekt, f.eks. ved hjælp af vægbeslag eller Shadow Boards, for at minimere risikoen for skade og krydskontaminering med fremmedlegemer.

Kontrol med børstehår som fremmedlegemer

Når det drejer sig om rengøringsudstyr til fødevareindustrien, er børster en af de hyppigst nævnte kilder til kontaminering med fremmedlegemer. Børstehår kan knække, blive overskåret eller frigøre sig fra børstehovedet og ende i fødevareproduktet.

Desværre er risikoen for produktkontaminering med børstehår ikke helt til at undgå. Hovedparten af de børstehår, der anvendes i fødevareindustrien, er fremstillet af plast (typisk et polyester som polybutylenterephthalat (PBT), polypropylen, PP eller nylon) og har en diameter på 0,15-0,60 mm. Uanset kvaliteten af det anvendte plastmateriale eller penslens udformning kan det ikke undgås, at børstehårene knækker eller frigør sig fra børstehovedet, når de anvendes på udstyr, hvor de kan komme i klemme eller blive trukket ud. De kan også knække eller blive beskadiget af skarpe overflader på udstyret, så de taber fragmenter.

Børste med metaldetekterbare plastbørstehår

Til brug i fødevareindustrien findes børster med metaldetekterbare plastbørstehår, som kan være med til at forhindre, at produkter, der er kontamineret med børstehår, når ud til forbrugerne. Der har været gennemført forskellige undersøgelser^6,7 for at undersøge børstehårenes metaldetekterbare, slidstærke, funktionelle og rengøringsvenlige egenskaber.
Undersøgelserne viste kort og godt, at metaldetekterbare børstehår:

• ikke var detekterbare i fødevarer og emballage
• var 68 % mindre stærke og kun halvt så elastiske som standardbørstehår i plast (polyester (PBT))
• hverken var mere eller mindre effektive end standardbørstehår i plast
• var vanskeligere at rengøre.

Brugen af børster med metaldetekterbare plastbørstehår kan rent faktisk øge risikoen for, at fødevarerne kontamineres med børstehår, på grund af børstehårenes reducerede styrke og elasticitet samt tilliden til, at alle børstehår vil blive opfanget af metaldetektoren.

Du kan læse hele whitepaperet om de gennemførte undersøgelser for metaldetekterbart plast her. Du kan også se brochuren med undersøgelsesresultaterne her.

Whitepaper

Brochure

Figur 11.
Tværsnit af børstehårsbundtet på en stanset børste, som viser, at børstehårene i midten af bundtet ikke er tilstrækkelig fastgjort af resinen.

Billedet er venligst udlånt af CampdenBRI

Som med traditionelle stansede børster kan børstehårene sidde fast i det udstyr, der rengøres, så de trækkes ud af bundtet. Hver gang det sker, øges pladsen mellem de resterende børstehår og hæfteklammen, så børstehårene bliver løsere. Jo flere børstehår, der trækkes ud af bundtet, jo løsere bliver de resterende børstehår, så der er større risiko for, at de falder ud. Resinen kan også i sig selv udgøre en risiko for kontaminering med fremmedlegemer. Efterhånden som børsten slides, og børstehårene trækkes ud af børstehovedet, frigøres der også fragmenter af resin fra børsten.

Fuldstøbte børster

Fuldstøbte børster har en særlig fastgørelsesteknologi uden brug af metal og resin, så risikoen for kontaminering fra disse elementer elimineres. Alle børstehår i et bundt fastgøres til hinanden ved hjælp af varme (figur 12), hvorefter bundtet støbes ind i børstehovedet. Det sikrer en ensartet god fastgørelsesstyrke for hvert enkelt børstehår uanset placeringen i bundtet og uafhængigt af antallet af mistede børstehår. 

Du kan læse mere om fastgørelsesstyrken for børstehår i dette blogindlæg.

Blog indlæg

Referencer:

1. BRC (2018). Global Standard Food Safety, Issue 8. August 2018.
   
   
2. International Standards Organisation. (2009). ISO/TS 22002-1:2009. Prerequisite programmes on food safety, part 1: food manufacturing (last reviewed in 2020).
   
   
3. International Featured Standard. (2020). IFS Food 7.
   
   
4. EHEDG (2018). Hygienic equipment design criteria. Guideline Document No.8.
   
   
5. EHEDG (2005) Materials of construction for equipment in contact with food. Guideline Document No.32.
   
   
6. Smith, D. L. (2. udgave 2021). Vil brugen af metaldetekterbar plast i rengøringsrekvisitter reducere risikoen for fremmedlegemer? Whitepaper fra Vikan.
   
   
7. Anderson, W., and Armstrong-Gore, J., (2017). Detectable products and materials. BST White Paper.
   
   
8. Smith, D.L. (2017). The hygienic design of food industry brushware - the good, the bad and the ugly. Journal of Hygienic Engineering and Design.