Grundprincipperne for manuel rengøring Del III: Hvordan fungerer manuel rengøring?

I denne tredje del af vores blog i seks dele om rengøring besvarer vi spørgsmålet: Hvordan implementeres den manuelle rengøringsproces typisk? Et effektivt manuelt rengøringsprogram involverer generelt effektive videnskabeligt baserede standardrengøringsprocedurer (SSOP – Sanitation Standard Operating Procedures), som er nemme at forvalte og forstå for de medarbejdere, der skal implementere dem.

Vurdering af TACTER-parametre

TACT-cirklen blev oprindeligt udviklet af Dr. Herbert Sinner i 1960.  Modellen omfatter alle de parametre, der indgår i effektiv fjernelse af snavs fra overflader. Vi har tilføjet to yderligere parametre, ”Medarbejdere” og ”Ressourcer”, som omdanner modellen til en holistisk model for effektiv rengøring. 

Hvis der opbygges et tykt lag snavs på en overflade, skærpes TACTER-kravene, så rengøringspersonalet eksempelvis skal udføre en mere intensiv manuel rengøring for at sikre effektiv fjernelse af alle forurenende stoffer.

Modellen inddrager følgende vigtige spørgsmål:

• Hvilken type overflade skal rengøres?
• Hvilken type snavs skal fjernes eller reduceres til et acceptabelt niveau?
• Hvad er formålet med rengøringshandlingen?
• Hvilken trinvis rengøringsaktivitet implementeres?
• Er rengøringsprocessen valideret?
• Er rengøringsprocessen tilstrækkelig verificeret?
• Hvor virkningsfuld er rengøringsaktiviteten?
• Hvor effektiv er rengøringsaktiviteten?
• Understøttes processerne af gyldige videnskabelige, tekniske eller pålidelige referencer?
• Indføres der afhjælpende foranstaltninger for at udbedre eller forhindre, at noget væsentligt kan gå galt?

Rengøringsbeslutninger skal være risikobaserede

Produktionsstedet kan beslutte at anvende tørrengøring, vådrengøring eller kontrolleret vådrengøring afhængigt af typen af snavs, overfladen og andre rengøringshensyn:

Tørrengøring med ingen eller begrænsede mængder vand anvendes normalt i miljøer, hvor der fremstilles fødevarer med lav vandaktivitet (f.eks. mel, mælkepulver, kiks o.lign.). Det skyldes, at tilførslen af vand kan skabe risiko for mikrobiel vækst. Ved tørrengøring uden vand er det særligt vigtigt at sikre, at der ikke spredes allergenpartikler via luften, da der således er risiko for krydskontaminering mellem produkter.

Ved vådrengøring bruges vand til at fjerne opløseligt snavs fra overfladen. Vådrengøring er den mest anvendte rengøringsmetode til steder, hvor der forarbejdes fødevarer med høj vandaktivitet (f.eks. kød, drikkevarer o.lign.). Den største ulempe ved vådrengøring i denne type miljøer er risikoen for vækst og spredning af mikroorganismer (via vanddråber, aerosoler, stillestående vand, kondens) samt de store mængder vand og spildevand, der henholdsvis forbruges og genereres.

Mange fødevareproduktionsanlæg anvender dog kontrolleret vådrengøring af mindre og adskilt udstyr, som håndteres ved hjælp af eksterne rengøringsstationer for at minimere risikoen for krydskontaminering.

Tydelig dokumentation og implementering af de nødvendige rengøringstrin

Medarbejdere, som implementerer og vedligeholder rengøringsprogrammet, skal være uddannet til at udføre de pågældende rengøringsopgaver. Til vådrengøring anbefales følgende rengøringstrin:

• Sikr udstyret, skil det ad, og fjern groft snavs og rester.
• Start med at afskylle udstyrets overflader med rent vand oppefra og ned.
• Påfør rengøringsmiddel og skum, og skrub udstyret nedefra og op.
• Skyl efter med rent vand, og foretag en visuel kontrol (som udføres af operatøren selv).
• Udfør en formel inspektion efter rengøringen (udføres typisk af kvalitet (QC)).
• Desinficer udstyret (med et velegnet desinfektionsmiddel), afskyl (hvor det er nødvendigt afhængig af typen af desinfektionsmiddel og hvilken fødevare, der produceres på udstyret), tør og saml det igen.
• Tør udstyret, og bed en supervisor om at verificere, at det er OK at bruge udstyret, som en del af inspektionen forud for idrifttagning.
• Bemærk at rækkefølgen af desinfektion, skylning, tørring og samling af udstyret kan være forskellig afhængig af hvilket udstyr, der rengøres. Den mest hensigtsmæssige rækkefølge bør baseres på en risikovurdering.

Det er afgørende at bruge de rigtige rengøringsrekvisitter og kemikalier (ved de korrekte temperaturer og koncentrationer) for at sikre en effektiv rengøring af udstyr.

Næste skridt

I vores næste blog ser vi nærmere på hyppighed og steder for manuel rengøring. Husk at følge med!

Udvalgte referencer:

• Remco (2020). The Role of Manual Cleaning in Biofilm Prevention and Removal. Link til whitepaper: https://go.remcoproducts.com/biofilms
• Smith, Debra (2017). Optimising Food Safety Through Good Cleaning Tool Maintenance. Whitepaper Link: https://remcoproducts.com/cleaning-tool-maintenance/