Dette site skal vises horisontalt. Drej derfor venligst din enhed.

Vikan.com
Aaron Patch
Aaron Patch
Group Marketing Director

Effektiv hygiejne hos Refresco

Hollandske Refresco er et af verdens største selvstændige flasketapperier for sodavand, frugtjuice og andre drikkevarer med kunder inden for detailhandel og A-brands i hele Europa og Nordamerika og med 59 produktionsanlæg i Europa, USA, Canada og Mexico.

Vikan og den lokale distributør AGIS Industrie Service Viersen har i samarbejde med Refrescos kvalitetssikringseksperter implementeret et ensartet, brugervenligt farvekodningskoncept til rengøringsudstyr på virksomhedens fire tyske flasketapperier i Herrath, Erftstadt, Calvörde og Grünsfeld.

Store ambitioner, tæt samarbejde og farvestyringsgennemgange

Et effektivt, ensartet og pålideligt hygiejnesystem er afgørende for kvaliteten af Refrescos produkter og tjenester samt for kundernes tillid til Refrescos kvalitetssikring og høje fødevaresikkerhed. Virksomhedens kvalitetssikringseksperter er konstant på jagt efter de bedst mulige løsninger.

Vikans eksperter og Refrescos tekniske team gennemførte en række farvestyringsgennemgange på virksomhedens fire flasketapperier i Tyskland for at undersøge, hvordan de kunne forbedre effektiviteten med rengøringsrekvisitter og arbejdsgange, der både er omkostningseffektive og overholder standarderne for kontakt med fødevarer.

De skulle samtidig håndtere alle de typiske udfordringer i et ekstremt hygiejnefølsomt driftsmiljø, hvor der stilles stadig større krav om overholdelse af strenge standarder.

Læs mere om farvestyring

Site Survey image


Valget faldt på to specifikke løsninger. Refresco valgte Vikans UST-rengøringsløsning (Ultra Safe Technology) til tappestationer og andre steder, hvor der er risiko for kontakt med tapningsproduktet. UST overholder de strengeste hygiejnekrav, herunder de globale standarder for fødevaresikkerhed i BRC v. 8 (august 2018) og i ISO/TS 22002-1: 2009-specifikationen for fødevaresikkerhed (2013). Vikans hygiejniske designprincipper omfatter alt fra de anvendte materialer til designdetaljer på udstyret, så det uden problemer kan komme i kontakt med stoffer, der skal spises eller drikkes, og er hurtigere og nemmere at rengøre og tørre. Vikans Ultra Safe Technology anerkendes i dag som den ypperste standard for børster og andre rengøringsrekvisitter til brug i fødevareindustrien.

Farvestyringsgennemgangene pegede også på brugen af Vikans hygiejnesortiment af farvekodet rengøringsudstyr til hygiejnisk rengøring af overflader på Refrescos flasketapperier, f.eks. til gulve og andre områder uden for tappestationerne. Alle Vikans farvekodede rekvisitter overholder alle relevante EU- og FDA-standarder for produkter, som kommer i kontakt med fødevarer. Et tæt samarbejde med den lokale Vikan-distributør gjorde det nemt at implementere det samme farvekodningskoncept på alle Refrescos fire tyske tapperier og sikre levering af de korrekte produkter til alle fire steder.

Læs mere om Ultra Safe Technology

Læs mere om Vikans Hygiejne Sortiment

Colour Coding illustration_2

Farvekodning giver store fordele

Ifølge Refrescos produktionsdirektør, Clemens Müller, er der betydelige fordele ved, at flere af Refrescos tapperier bruger det samme udstyr og det samme farvekodningssystem til hyppigt anvendte hygiejniske rengøringsrekvisitter. Det gør det nemmere at opretholde høje standarder og give supervisorer og medarbejdere på de forskellige anlæg mulighed for at udveksle og sammenligne hygiejneprocedurer og samarbejde om at løse almindelige rengøringsmæssige udfordringer. Det gør det også nemmere at klare opgaverne mere effektivt med færre rengøringsrekvisitter og de samme høje hygiejnestandarder.

Vi har forbedret Refrescos overordnede hygiejnestandarder og gjort det nemmere for vores rengøringspersonale at varetage deres arbejde hurtigt og effektivt, samtidig med at vi sparer penge,” siger Clemens Müller.

Det er afgørende for hygiejnefølsomme virksomheder, der vil forbedre konkurrenceevnen, at de kan opbygge og videregive specialistviden om, hvordan man overholder de strengeste hygiejnestandarder.

Og det er præcis, hvad vi har opnået med farvekodning af vores hygiejniske rengøringsrekvisitter,” siger Clemens Müller.