Dette site skal vises horisontalt. Drej derfor venligst din enhed.

Ofte stillede spørgsmål
om SARS-CoV-2
og COVID-19

Hvad er SARS-CoV-2?

SARS-CoV-2 er en ny stamme af coronavirus, som blev opdaget i Wuhan i Kina i december 2019. Du kan også se den omtalt som den nye Wuhan-coronavirus, 2019-nCoV, WN-CoV eller HCoV-19 (SARS-2), hvor SARS er akronymet for (Severe Acute Respiratory Syndrome), og CoV er akronymet for coronavirus.


Hvad er COVID-19?

COVID-19 er den sygdom, der er forbundet med SARS-CoV-2.


Hvad er symptomerne på COVID-19?

De vigtigste symptomer på coronavirus er:

  • forhøjet temperatur high temperature
  • opstået, vedvarende hoste – det vil sige hyppig hoste i mere end en time eller tre eller flere hosteanfald inden for et døgn.


Hvordan spredes virussen?

  • Den primære overførselsvej for SARS-CoV-2 er gennem indånding af aerosoler og små dråber, der dannes, når en smittet person hoster eller nyser.
  • Dråberne kan lande på de omkringliggende overflader, og virus kan derefter overføres ved, at en person først berører den kontaminerede genstand og dernæst berører slimhinderne i mund, næse eller øjne.


Kan du blive smittet med COVID-19 gennem mad?

  • Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og det britiske Food Standards Agency har udtalt, at der på nuværende tidspunkt ikke er dokumentation for, at fødevarer er en sandsynlig overførselskilde eller smittevej for SARS-CoV-2.
    https://www.food.gov.uk/sites/default/files/media/document/web-version-qualitative-risk-assessment-risk-of-food-or-food-contact-materials-as-transmission-route-of-sars-cov-2-002.pdf

  • Som en sikkerhedsforanstaltning kan du dog
    • vaske eller skrælle frisk frugt og grønt inden brug
    • så vidt muligt købe indpakkede spiseklare produkter
    • aftørre fødevareemballagen med en engangsklud og et almindeligt desinfektionsmiddel og derefter lade den lufttørre
    • bortskaffe fødevareemballage umiddelbart efter udpakning og vaske hænderne, før du håndterer madvarer eller rører ved andre overflader, herunder dit ansigt.
    • SARS-coronavira er nemme at gøre inaktive med varme. Tilberedning eller opvarmning af fødevarer i mindst 15 minutter til en temperatur på mindst 56 °C ødelægger virusset på overfladen af fødevaren.


Hvor længe er virusset farligt (levedygtigt) på overflader?

SARS-CoV-2-virus (specifikt) er levedygtigt på

  • pap i op til 24 timer
  • plast og rustfrit stål i 2-3 dage
  • kobber i ca. 4 timer.
  • Man ved endnu ikke, hvor længe det kan leve på tøj og hår.

Virussets levedygtighed afhænger af overfladens type, forekomsten af organisk materiale (biologiske væsker, biofilm, madaffald), temperaturen, den relative luftfugtighed og den specifikke virusstamme.

 

Skal jeg rengøre og desinficere genanvendeligt/delt personligt beskyttelsesudstyr/tøj mellem brug?

Ja.

 

Hvordan adskiller virus sig fra bakterier?

  • Bakterier er levende celler, der selv kan vokse og formere sig i de fleste miljøer. Vira er ikke-levende partikler, der har brug for en vært (en levende celle) for at kunne formere sig.
  • Viruspartikler kan være op til 50 gange mindre end bakterieceller. Det betyder, at de har nemmere ved at overføres til og gemme sig på overflader.
  • SARS-CoV-2-virus er levedygtigt på overflader i 2-3 dage. Nogle bakterier er kendte for at kunne overleve i flere år.


Er rengøring og desinfektion effektiv mod virus?

  • Rengøring:
    Organisk materiale som fødevarer, biologiske væsker og biofilm kan beskytte vira mod desinfektion. Det er derfor vigtigt, at synligt snavsede overflader rengøres inden desinfektion. Rengøring fjerner også hovedparten af virus fra en overflade, så selv rengøring af tilsyneladende rene overflader har en utrolig stor effekt på fjernelsen af virus.  Rengør overflader med rengøringsmiddel og vand ved hjælp af en klud eller børste. Overfladerne skal desinficeres efter rengøring.

  • Kemisk desinfektion:
    Kappeklædte vira som f.eks. SARS-CoV-2 er blandt de organismer, som er svagest eller mindst resistente over for desinfektion.
    Mange desinfektionsmidler virker mod dem og inaktiverer dem effektivt i løbet af få minutter. Følgende midler anbefales til bekæmpelse af coronavirus:
    • Alkoholbaserede midler med et alkoholindhold på 60-85 %.
    • Natriumhypochlorit-baserede midler på 0,1-0,5 % (svarende til 1.000-5.000 ppm).
    • Pereddikesyre og hydrogenperoxid anvendes begge i de koncentrationer, der anbefales af producenten.
    • Personer i USA og i lande, der følger den amerikanske miljøstyrelse EPA’s retningslinjer, kan besøge https://www.epa.gov/pesticide-registeration/list-n-disinfectants-use-against-sars-cov-2 og bruge EPA-registreringsnummeret til at finde passende desinfektionsmidler.
    • Personer i Europa og lande, der benytter EN-normerne, skal anvende et desinfektionsmiddel, der er godkendt (delvist godkendt til kappeklædte vira) i henhold til DS/EN 14476, DS/EN 1276 eller DS/EN 13697.

Kontakttiden for enhver anvendt koncentration af desinfektionsmidler skal indhentes hos kemikalieleverandøren. Kontakttiden skal være tilstrækkelig til, at virusset kan gøres inaktivt.

 

Kan jeg anvende desinfektionsteknikker til hele rum?

Alkohol-, pereddikesyre- og hypochlorit-opløsninger er ikke velegnede til tågedesinfektion af hele rum. Hydrogenperoxid og ozongasser kan dog anvendes til desinfektion af hele rum efter omhyggelig rengøring. Effekten afhænger af gassens temperatur, koncentration og kontakttid og forekomsten af organisk materiale.


Kan jeg bruge mikrofiber til rengøring og desinfektion?

I princippet ja. Mikrofiber er meget effektiv til at fjerne bakterier fra overflader, og effekten burde være den samme for virus. Der findes dog kun få offentliggjorte studier om brugen af mikrofibre til fjernelse af vira og (i øjeblikket) ingen om SARS-CoV-2.

Det er usandsynligt, at mikrofibre (til fler- og engangsbrug) brugt fugtigt eller tørt uden kemiske desinfektionsmidler vil gøre SARS-CoV-2 inaktivt. Derfor:

  • Brug en separat engangsmikrofiberklud eller -moppe til hver ny overflade, der rengøres, og bortskaf kluden/moppen straks efter brug.
  • Skift genanvendelige mikrofiberklude/-mopper hyppigt, og vask dem efter hver brug ved et vaskeprogram på 15 minutter ved mindst 56 °C for at sikre, at virusset slås ihjel, før kluden/moppen genbruges.
  • Hænder og udstyr, f.eks. moppefremførere, skal rengøres og desinficeres grundigt efter brug.

Hvis mikrofiber anvendes sammen med et kemisk desinfektionsmiddel, kan dette enten påføres direkte på overfladen og derefter tørres af eller doseres direkte på moppen/kluden. Det skal sikres, at desinfektionsmidlet anvendes i den korrekte koncentration (som angivet af kemikalieproducenten). 

Bemærk: Mikrofibervirkningen er baseret på mikrofibrenes evne til at tiltrække og holde på kontaminering gennem elektrostatisk virkning (tør rengøring) og kapillærvirkning (fugtig rengøring). Brugen af kemikalier, der indeholder sprit, klor og stærke syrer og baser, kan muligvis beskadige fibrene og påvirke deres virkning.


Kan virusset dræbes ved hjælp af varme?

Videnskabelige studier viser at opvarmning til 56 °C i 15 minutter (eller en tilsvarende varmepåvirkning) gør SARS-coronavirus inaktivt. Dog anbefaler fødevarestyrelsen opvarmining til 75 °C.


Er UV-lys effektivt mod virusset?

Det er dokumenteret, at UVC-lys med kort bølgelængde (254 nm) gør vira inaktive. Selvom der endnu ikke er gennemført studier med SARS-CoV-2, er det meget sandsynligt, at UVC-lys også gør dette virus inaktivt.


Kan antimikrobielle produkter og overflader hjælpe?

  • De antimikrobielle stoffer, der bruges til imprægnering af overflader og udstyr, har vist sig at kunne gøre visse vira inaktive, men der er endnu ikke gennemført studier med SARS-CoV-2.
  • Antimikrobielle stoffer til overflader virker bedst mod mikroorganismer på overflader, der er forholdsvis rene, men organisk materiale (f.eks. fødevarer, biofilm, biologiske væsker) beskytter dem mod det antimikrobielle stof.
  • Det er vigtigt at bemærke, at antimikrobielle stoffer til overflader har brug for tid (flere timer) til at virke effektivt, og på det tidspunkt kan virusset allerede være videreført.
  • Standardteknikker til rengøring og desinfektion er hurtigere og mere effektive, når det gælder om at minimere risikoen for virusoverførsel, især for kontaktoverflader.


Skal jeg rengøre og desinficere ting oftere? Hvad skal jeg rengøre?

  • Rengør og desinficer overflader, der udsættes for hyppig berøring, oftere og helst efter hver kontakt. Fokuser på:
    • dørhåndtag
    • gelændere
    • skubbeplader på døre
    • Kasseapparater, betjeningspaneler
    • håndtag på indkøbsvogne og -kurve
    • vandhaner
    • slanger
    • rengøringsrekvisitter
    • rengøringsredskaber.
  • Rengør og desinficer overflader på steder, hvor der ikke håndteres fødevarer, såsom toiletter, omklædningsrum, kontorer, kantiner og køretøjer, oftere.


Skal jeg foretage yderligere rengøring, hvis en medarbejder efterfølgende konstateres smittet med Covid-19?

Hvis en person er konstateret smittet med COVID-19, kan det være hensigtsmæssigt også at rense alle overflader, personen kan have været i kontakt med.


Skal jeg vaske hænder oftere?

Ja. Hyppigere håndvask og tørring er det allervigtigste, du kan gøre. Hyppigere hånddesinficering (brug af et passende hånddesinfektionsmiddel, brug af desinficerende engangsservietter) anbefales også.


Dræber hånddesinfektionsmiddel virus på mine hænder?

Hånddesinfektion, som indeholder mindst 60 % alkohol, gør effektivt virus inaktivt på rene hænder.


Kan jeg bruge engangshandsker til at minimere risikoen for virusoverførsel?

Brugen af engangshandsker kan være en hjælp, men der skal i så fald tages nøje højde for, hvornår handskerne anvendes og tages af, således at handskerne ikke selv bliver bærer for overførsel af virus.

Brug af handsker og hånddesinfektionsmiddel bør ikke erstatte god håndvask.

 

Kan jeg blive smittet med COVID-19 ved at håndtere penge?

Der er ingen dokumentation for, at penge har ført til smitte med COVID-19, men det er en mulig kilde til virusoverførsel. Der er derfor mange butikker, som lige nu anmoder kunderne om at betale med kontaktløse kort frem for kontanter. Hvis du skal håndtere kontanter, skal du bruge handsker, undgå at røre ved andre overflader (herunder dit ansigt), mens du håndterer penge, og derefter bortskaffe handskerne umiddelbart efter brug. Ellers skal du vaske hænder, umiddelbart efter du har håndteret penge.


Kan jeg blive smittet med COVID-19 gennem emballagematerialer?

Der er ifølge WHO meget lille sandsynlighed for, at en smittet person kan overføre smitte til kommercielle varer. Risikoen for at blive smittet med det virus, som forårsager COVID-19, gennem emballage, som er blevet flyttet, transporteret og udsat for forskellige forhold og temperaturer, er også meget lav. Selvom der ikke er noget, der tyder på, at fødevareemballage udgør en specifik risiko, bør den rengøres og håndteres i overensstemmelse med almindelige principper for fødevaresikkerhed. Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning kan du gøre følgende:

  1. Lad emballerede produkter stå i tre dage, inden de pakkes ud.
  2. Aftør produktemballagen med en engangsklud og et almindeligt desinfektionsmiddel, og lad den lufttørre.
  3. Bær engangsplastikhandsker under udpakning af varer, og vær forsigtig med ikke at røre ved andre ting imens, herunder dit ansigt. Fjern og bortskaf handskerne straks efter udpakningen. Vask derefter hænderne grundigt.
  4. Pak varerne ud med hænderne, men vær forsigtig med ikke at røre ved andre ting imens, herunder dit ansigt. Vask derefter hænderne grundigt, så snart du er færdig med udpakningen.
  5. Du kan også kombinere 1 eller 2 med 3 eller 4.

 

Har der været nogen indvirkning på fødevareproduktionen i Europa?

Det korte svar er ja, både i Europa og resten af verden. Det lange svar: hold dig løbende opdateret om situationen ved at klikke på dette link.

 

Kan virusset smitte husdyr og overføres gennem forarbejdning?

Der er indtil videre ikke konstateret nogen forbindelse mellem husdyr og virusoverførsel. De eneste dyr, der har været forbundet med sygdommen indtil nu, er flagermus (den sandsynlige kilde til virusset), fritter og katte.


Hvad skal jeg gøre med affald, der potentielt er inficeret med virusset?

  • Engangsgenstande, der har været brugt sammen med et desinfektionsmiddel, kan bortskaffes forsvarligt med det samme via den normale bortskaffelse af affald. Rester af desinfektionsmidlerne virker fortsat for at gøre virusset inaktivt.
  • Engangsartikler, der ikke bruges sammen med et desinfektionsmiddel, kan lægges i to poser og sættes i karantæne i 72 timer som sikkerhedsforanstaltning, før de bortskaffes på normal vis.

 

Vil fremtidige HACCP-planer omfatte miljøvurderinger for SARS-CoV-2?

Overvågning af miljøet for tilstedeværelsen af SAR-CoV-2 er lige nu både dyrt, tidskrævende og af begrænset værdi, fordi fundet af RNA-vira ikke siget noget om virussets evne til at smitte. Alle fødevareproduktionsanlæg bør allerede have et effektivt system til styring af fødevaresikkerheden (FSMS) med HACCP-processer og obligatoriske programmer til kontrol og overvågning af hygiejnen. Rengøringsaktiviteterne bør fortsætte i overensstemmelse med disse praksisser, og medarbejderne skal fortsætte med at følge eksisterende risikovurderinger og sikre arbejdssystemer.

Kontakt

Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du kontakte vores globale hygiejnespecialist, Debra Smith, på dsmith@vikan.com

Kontakt Debra Smith