Dette site skal vises horisontalt. Drej derfor venligst din enhed.

Vikan.com


Hjælper Nestlé med at nedbringe antallet af fremmedlegemer

Nestlé har altid været på forkant med udviklingen inden for produktion af sikre fødevarer af høj kvalitet. En af de udfordringer, som de – og mange andre i fødevareindustrien – står over for, er at undgå fremmedlegemer af plast i produktet. En potentiel kilde til denne type fremmedlegemer er børstehårene på rengøringsbørster af plast.

Traditionelt designede bløde børster bruges ofte til at fjerne produkter i pulverform fra det indre af komplekse produktionslinjer. Disse børster består af en blok af massiv plast med borede huller, hvorigennem der stikkes bundter af børstehår i plast, som fastgøres med en klemme i rustfrit stål. 

Nestlé logo

Denne metode til fastgørelse af børstehår i blokken har været brugt i årtier, men den har en ulempe, når det gælder kontrol med fremmedlegemer. Når børsten bruges til at rengøre komplekst udstyr, kan børstehårene somme tider sætte sig fast og blive trukket ud. Når et børstehår trækkes ud af metalklemmen, efterlader det et hul, som gør, at de resterende børstehår i bundtet sidder løsere og derfor lettere kan blive trukket ud eller falde ud. Ønsket om at løse dette problem var en af drivkræfterne bag udviklingen af Vikans nyskabende børste med Ultra Safe Technology (UST).

UST-børster er designet på en helt anden måde end traditionelle børster. De er helstøbte, har ingen borede huller og ingen metalklemmer til fastgørelse af børstehårene. Hvert enkelt børstehår i en UST-børste er fastgjort individuelt til blokken, hvilket betyder, at selvom ét børstehår falder ud, bliver de øvrige siddende sikkert på deres plads.

Efter at Nestlé begyndte at bruge Vikans UST-børster på en af deres fabrikker i Tyskland, er risikoen for at finde denne type fremmedlegemer i produktet stort set elimineret.

Nestlé_Graphic 1

Reducering af fremmedlegemer

De nye håndbørster hjalp med at reducere fremmedlegemer i 2020.

Nestlé_Graphic 2

Introduktion af UST børster

Hvert børstehår er individuelt støbt ind i børstehovedet. 
Reduceret risiko for tab af børstehår.