Dette site skal vises horisontalt. Drej derfor venligst din enhed.

Persondatapolitik for rekruttering


Vi opfordrer dig til at læse vores persondatapolitik for rekruttering for at få mere at vide om vores persondatapolitik, før du indsender din ansøgning.

Som led i vores rekrutteringsproces behandler vi dine personoplysninger som beskrevet i denne persondatapolitik. Vikan A/S, Rævevej 1, 7800 Skive, CVR-nr. 10290147, er dataansvarlig for persondata, der indsamles og behandles som led i rekrutteringsprocessen. Vikan samarbejder med HR-skyen.dk, der fungerer som databehandler for Vikan i forhold til det anvendte rekrutteringssystem.

For at kunne vurdere din ansøgning behandler vi de oplysninger, herunder personoplysninger, som du afgiver i din ansøgning og dit CV. Vi anbefaler, at du ikke afgiver følsomme personoplysninger, såsom oplysninger om race eller etnisk oprindelse, religion, fagforeningsmedlemskab, seksuel orientering, sundhed osv., i din ansøgning.

Når du ansøger om et job hos os, giver du dit samtykke til, at dine personoplysninger må behandles i denne sammenhæng.

Hvis jobbet kræver, at du gennemfører personlighedstest eller lignende, vil du blive informeret om dette, når vi har behandlet din ansøgning. Resultaterne af sådanne test vil blive behandlet fortroligt, men vil indgå i vores behandling af din ansøgning.

Hvis du bliver tilbudt et job i et af Vikan-gruppens selskaber, vil din ansøgning og yderligere personoplysninger, der indhentes i forbindelse med rekrutteringen, indgå i din medarbejdermappe.

Hvis du får afslag på din afsøgning, gemmer vi din ansøgning og eventuelle yderligere personoplysninger indhentet i løbet af rekrutteringsprocessen i en periode på 6 måneder efter afslaget, og vi vil tillade os at tage kontakt til dig, hvis der opstår en jobmulighed, der matcher din profil på et senere tidspunkt. Din ansøgning og yderligere personoplysninger slettes automatisk fra vores database efter 6 måneder, medmindre du genaktiverer det i yderligere 6 måneder. Du får en påmindelse med et link til genaktivering og opdatering heraf inden udgangen af perioden.

Ethvert samtykke, som du har givet i forbindelse med ansøgnings- og/eller rekrutteringsprocessen, kan til enhver tid tilbagekaldes ved at kontakte os. Hvis du tilbagekalder dit samtykke, stopper vi med behandlingen af dine personoplysninger, medmindre vi er berettiget til fortsat at behandle og opbevare dine persondata på et andet grundlag.

Dine personoplysninger kan efter behov videregives til andre koncernforbundne selskaber. Sådanne koncernforbundne selskaber omfatter selskaber beliggende i lande uden for EU/EØS, herunder Rusland og Japan. Vikan A/S har indgået overdragelsesaftaler baseret på Europa-Kommissionens standardkontraktbestemmelser for at sikre en tilstrækkelig grad af databeskyttelse i forbindelse med overførslerne.

Du har ret til indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig, dog med visse lovbestemte undtagelser. Du har endvidere ret til at gøre indsigelse mod indsamlingen og mod den videre behandling af dine personoplysninger. Du har herudover også ret til at anmode om, at behandlingen begrænses, og til eventuelt at få korrigeret eller under visse omstændigheder slettet dine personoplysninger.

Herudover har du i visse tilfælde ret til at få udleveret de personoplysninger, som vi har registreret om dig, i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format, samt bede os om at transmittere disse oplysninger til en anden dataansvarlig.

Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, eller hvis du har spørgsmål til denne persondatapolitik eller behandlingen af dine personoplysninger, kan du kontakte os på Privacyprotection@vikan.com.

Hvis du ønsker at klage over behandlingen af dine personoplysninger, bedes du kontakte os på Privacyprotection@vikan.com. Du kan også indgive en klage til Datatilsynet, Borgergade 28, 5., 1300 København.


***

 November 1, 2017, version 1.0