Dette site skal vises horisontalt. Drej derfor venligst din enhed.

Rengøringsrekvisitter
fra Vikan gør 
en forskel for
restaurantkæden
I Love Pizza

I 1982 overtog familiefaren Behcet Yuksel et lokalt pizzeria i Göteborg, Sverige. Det blev startskuddet til det, der i dag hedder I Love Pizza – en moderne restaurantkæde med ambitioner om at blive endnu større. Flere familiemedlemmer deltager i dag i driften af kæden, herunder fem af Behcets sønner.

Kæden tilbyder ikke blot kvalitetspizzaer, men også et udvalg af salater, falafel, kyllingeretter, kebab, lasagne og meget mere. De fremstiller også forskellige saucer, som indgår i menuerne og sælges separat på alle kædens restauranter.

Det kræver høje hygiejnestandarder at opretholde en høj sikkerhed og kvalitet for spiseklare fødevarer, ikke mindst salater. Effektiv allergenstyring og mikrobiologisk kontrol er afgørende for at minimere risikoen for krydskontaminering mellem forskellige fødevarer. Behovet for højere hygiejnestandarder er vokset i takt med I Love Pizza-kædens vækst. Der er derfor blevet indført systematisk inddeling af rengøringsrekvisitter i zoner, brug af farver til at sikre en effektiv adskillelse af rengøringsrekvisitter og strengere rutiner for rengøring og opbevaring af rekvisitter.

Filip Yuksel, kvalitetschef:
”Hos I Love Pizza har vi brugt rengøringsrekvisitter fra Vikan helt fra starten, og det fungerer rigtig godt. Vi har lært en masse med hjælp og støtte fra vores Vikan-salgsrepræsentant. Vi har ikke blot forbedret hygiejneniveauet, men også gjort det nemmere for alle at håndtere rengøringsopgaver mere effektivt. Vi ønsker, at vores gæster skal være glade og føle sig helt trygge, når de besøger I Love Pizza.”
”Jeg har kun én ting at sige: Vi elsker Vikan!”