Løsningen
Ferguson Plarre Bakehouses har implementeret Vikan's farvekodestyrede rengørings- og hygiejnesystem i produktionen. Vikan-systemet lever op til HACCP kravene, og gør det lettere at fastholde en høj produktsikkerhed samt at dokumentere denne. Disse egenskaber er med til at sikre loyalitet fra bageriets kunder.
Med sit farvekodesystem har Vikan brugt megen tid og mange kræfter på at udvikle en løsning, der hæver rengøringskvaliteten og hygiejne-niveauet. De mange produkter, der indgår i systemet, er fremstillet af FDA-godkendte materialer beregnet til brug i fødevareindustrien. De bløde, formstøbte komponenter er lette at rengøre og tørrer hurtigt, så de er mest muligt resistente over for bakterievækst.
På basis af Vikans farvekodesystem er Ferguson Plarre Bakehouses' produktionsanlæg blevet opdelt i visuelt adskilte zoner ud fra aktiviteten i den pågældende zone. Alle redskaber og vægophæng inden for de enkelte zoner er holdt i én og samme farve.
Dette betyder, at medarbejderne altid vælger de rigtige redskaber til den rengøringsopgave, de skal løse. Og bageriet kan undgå, at der gennem rengøringsredskaberne overføres mikroorganismer fra én del af produktionsanlægget til en anden.