Dette site skal vises horisontalt. Drej derfor venligst din enhed.

Case story - EKV

Effektiv og hurtig rengøring hos EKV i Hørning

"Vi sætter en ære i at levere et kvalitetsresultat og en hurtig ekspedition med mindst mulig ventetid for chaufførerne, og Vikans transportsortiment har levet op til den ønskede effektivitet. Vikans produkter har vist sig at være holdbare i forbindelse med de store krav, vi stiller til vores rengøringsrekvisitter, og deres ergonomiske design sikrer et bedre arbejdsmiljø for vores medarbejdere."

- Frank Nielsen, leder af EKV's vaskehal i Hørning.

Om EKV's vaskehal for lastbiler

EKV er en del af Andreas Andresen koncernen og filialen beskæftiger sig med at vaske lastbiler i Danmark. EKV yder en daglig service til transportsektoren med udvendig vask og indvendig rengøring af lastbiler og varevogne. Den årlige vaskekapacitet er 6.000 - 7.000 lastbiler.

EKV foam sprayer

Udfordring

Transportledere har brug for, at deres køretøjer er rene for at beskytte varemærkenavnet, som vises på siden af lastbilerne, og chauffører sætter en ære i tilstanden af det køretøj, de kører og bor i det meste af ugen.

EKV var på udkig efter en rengøringsløsning, som kunne sikre en hurtig og effektiv rengøring af bilerne, et højt hygiejneniveau samt gode arbejdsbetingelser for medarbejderne. EKV søgte især en leverandør af passende, holdbare produkter, som kunne sikre effektiv, udvendig rengøring uden at beskadige lakering, logoer, skilte eller andre belægninger.

Løsning

EKV valgte Vikans omkostningseffektive transportsortiment, som er holdbart, nemt at opbevare og specielt designet til den kommercielle sektors store krav, og kan anvendes til køretøjer i alle størrelser.

Løsningen omfattede solide polypropylenskafter med nylonfilamenter og beskyttende gummikanter, så man undgår beskadigelse af lakeringen, vaskebørster med vandgennemløb og telekopskafter og et udvalg af regulerbare børstehoveder til vanskeligt tilgængelige områder. Genstridigt snavs på fælgene fjernes sikkert og effektivt med fælgbørsten, mens Vikans stive børster og mikrofiberklude fjerner støv og snavs indvendigt omkring instrumentbræt og i opholdsområdet.

EKV valgte også Vikan på grund af den kundeorienterede tilgang til produktudvikling. Vikan har i tæt samarbejde med EKV udviklet en specielt vinklet høj/lav-børste (varenummer 526852), som er designet således at filamenterne er i konstant kontakt med overfladen under afvaskning.