Dette site skal vises horisontalt. Drej derfor venligst din enhed.

Case story - Amerc

Amerc opnår hurtige og effektive rengøringsresultater

"Vi sætter en ære i at levere et kvalitetsresultat og en hurtig ekspedition med mindst mulig ventetid for chaufførerne, og Vikans transportsortiment har levet op til den ønskede effektivitet. Vikans produkter har vist sig at være holdbare i forbindelse med de store krav, vi stiller til vores rengøringsrekvisitter, og deres ergonomiske design sikrer et bedre arbejdsmiljø for vores medarbejdere."

- Warren Newstead, direktør i Amerc Executive Chauffeur Services.

Om Amerc Executive Chauffeur Services

Amerc Executive Chauffeur Services tilbyder en omfattende service til virksomheder og private. Med base i Bournemouth, Dorset, og opgaver i hele Storbritannien og resten af Europa er virksomheden en af de største limousineservicevirksomheder i det sydlige England.

Amerc chauffeur service

Udfordring

Amerc er stolte over at tilbyde enestående kvalitetsservice til overkommelige priser. Det er derfor af største vigtighed for dem at kunne vedligeholde deres flåde af ulastelige E Klasse og Viano Klasse Mercedes Benz biler perfekt til omkostningseffektive priser.

Med store mængder erhvervsmæssige og private prestigejobs som bryllupper og heldagsudflugter er det Amerc's mål at rengøre, polere og støvsuge deres biler mellem hvert job, uanset hvor kort tid, der er til rådighed. Eftersom Jet Wash var blevet udelukket som for dyrt og tidskrævende, og svamp og rengøringsmiddel-kombinationen efterlod for mange kalkpletter, var Amerc på udkig efter revisitter, som kunne kombinere fart med effektive resultater, ville være nemme og behagelige at bruge og ville beskytte lakeringen.

Løsning

Amerc valgte en række af Vikans børster med vandgennemløb fra Vikans omfattende sortiment af rekvisitter til transportsektoren. Mulighederne for at vælge vinklede eller regulerbare børster øger rengøringseffektiviteten ved at sikre, at nylonfilamenterne opretholder den maksimale kontakt med vognens overflade. Desuden er børsterne forsynet med gummikanter, som forhindrer beskadigelse af lakeringen.

Kombineret med et af de ergonomisk designede teleskopskafter med vandgennemløb kan afvaskningsbørsterne anvendes hurtigt og effektivt på alle biltyper, og den håndholdte skraber Wipe 'n' Shine fjerner vanddråber og kalkpletter. Genstridigt snavs fra fælgene fjernes sikkert og effektivt med fælgbørsten.

Indvendigt i vognene holder Vikans stive børster og mikrofiberklude indtrækket og gulvtæpperne i perfekt stand, og mikrofiberhandsken gør det muligt at fjerne støv og snavs fra vanskeligt tilgængelige steder på instrumentbrættet og rundt om kontakterne.