Vikan på den grønne gren
Gode nyheder om de miljømæssige fremskridt som Vikan gør!
Hos Vikan er vi i gang med at gentænke den måde, vi driver virksomhed på, så alle de beslutninger, vi træffer, bygger på bæredygtighed. Men vi er klar over, at vi ikke kan stå alene, når det gælder om at minimere vores virksomheds påvirkning af miljøet. Skal dette lykkes, kræver det samarbejde med alle led i vores forsyningskæde - fra valg af råvarer til betjening af vores slutkunder.

Green Management
Vikans overordnede strategi, som vi kalder Green Management (Grøn Ledelse), fokuserer på at skabe bæredygtig udvikling ved at sidestille miljømæssige og forretningsmæssige mål. Vi sigter på at agere med en stærk social og miljømæssig ansvarlighed samtidig med, at vi forbedrer vores evne til at levere et positivt økonomisk resultat.
Vores miljømæssige adfærd er baseret på en af vores kerneværdier: Troværdighed. Efterlevelsen af vores ansvarlighed og bestræbelsen på kvalitet vil fortsat blive indarbejdet i alt, hvad vi foretager os.
Når det gælder miljøet, er der ingen tid at spilde. Samtidig med at vi arbejder på en overordnet miljøstrategi, er vi derfor i fuld gang med at implementere en række konkrete miljøforbedringer, som kan gennemføres allerede nu og her. Det sker gennem konkrete handlingsplaner for at gøre vores produkter, vores produktion og endog vores kommunikation grønnere.
Grønne produkter
Handlingsplan 1: Bedre emballage og et bedre
miljø
I forbindelse med præsentationen af vores nye Vikan One Brand er vi
i gang med at implementere et nyt, miljøvenligt
emballage-initiativ, som vil
- Reducere vægten af poly-poser med over 30 % uden at forringe posernes styrke. Dette vil nedbringe vores årlige polyethylene forbrug fra over 15 ton til mindre end 10 ton
- Anvende 100 % genbrugsmaterialer til vores karton- og æske-emballage. Dette indebærer, at samtlige 150 ton kartoner, som vi bruger hvert år, fremover vil komme fra genanvendelige kilder. Som følge heraf vil farven på en del af vores emballage skifte fra hvidt til naturligt brunt.
Handlingsplan 2: Mere miljøvenlig emballage på
paller
I starten af december 2011 ændrer vi måden, hvorpå vore færdigvarer
emballeres på pallerne til en mere miljøvenlig løsning.
Selvom løsningen bliver mere miljøvenlig bliver den ikke mindre
sikker, fx vil særligt udsatte hjørner på pallerne blive
forstærket. Dette initiativ understøtter Vikan koncernens
miljø strategi, som omfatter et initiativ omkring "bedre emballage
for et bedre miljø".
Grøn produktion
Handlingsplan 1: Skabelse af vores egen grønne
energi
Det er med stolthed, vi kan oplyse, at vores to største
produktionssteder nu udelukkende anvender elektricitet, der er
produceret ved hjælp af vedvarende energikilder, for eksempel
vandkraft, vind, sol, bølgeenergi, biomasse og biogas, og som er
certificeret af den uafhængige svenske naturfredningsforening.
Vi er i øjeblikket i dialog med vores største leverandører for at undersøge, om de kan følge vores eksempel og eksempelvis producere de råvarer, som vi efterspørger, ved hjælp af grøn energi.
Grøn kommunikation
Vikans nye One Brand website har mange funktioner. Ikke mindst er websitet uhyre brugervenligt og meget informativt, men det spiller også en nøglerolle i arbejdet for at opnå en drastisk reduktion af behovet for trykte produktkataloger. Vi har beregnet, at vi kan skære vores årlige forbrug af trykte materialer ned med en mængde, svarende til 75 procent - fra otte til blot to ton. Desuden vil alle vores trykte materialer, så vidt muligt, udelukkende blive trykt på papir, der er certificeret med det offentlige nordiske miljømærke The Nordic Ecolabel.
Har du spørgsmål om Vikans Grøn Ledelse-initiativ, eller har du selv ideer til at gøre forsyningskæden mere grøn, så kontakt os venligst.
Marketing Manager Shane Duff, sduff@vikan.com, +45 20 34 63 16