Ferguson Plarre Bakehouses sikrer sig mod krydskontaminering
"Vikans produkter passer perfekt til LEAN styringssystemet, som
vi anvender i vores bageri. Med Vikans farvekodesystem kan vi
kontrollere anvendelsen af redskaber inden for hvert enkelt område
og herved reducere risikoen for krydskontaminering. Vikans system
har hjulpet os endnu længere i retning mod vores høje rengørings-
og hygiejnemål. Det er af meget stor betydning for os, da vi bruger
mange kræfter på at fastholde den højst mulige
produktkvalitet."
Raymond Holder, chef for fødevaresikkerheden på Ferguson Plarre
Bakehouses' produktionsanlæg
Om Ferguson Plarre Bakehouses
Ferguson Plarre Bakehouses blev grundlagt i 1901 i Australien og
er fortsat en 100 % familieejet og -drevet australsk virksomhed. På
et stort centralbageri i Victoria producerer Ferguson Plarre
Bakehouses desserter, kager og tærter i høj kvalitet. Produkterne
sælges gennem omkring 50 franchise-butikker over hele
Australien.
Ferguson Plarre Bakehouses lægger vægt på at levere produkter i en
kvalitet og med en smag, der overrasker positivt. Dette sker ved at
fastholde de højeste standarder med fokus på
- en fælles virksomhedskultur
- en personlig og effektiv kundebetjening
- moderne design
- et stærkt og letgenkendeligt brand
- produkter af højeste kvalitet.
Ferguson Plarre Bakehouses fortsætter sin igangværende ekspansion. Målet er 25 nye franchise-butikker ved udgangen af 2014.
Udfordringen
Som alle andre fødevarevirksomheder skal Ferguson Plarre
Bakehouses sikre et permanent højt rengøringsniveau i alle sine
produktionsafdelinger - også i de timer, hvor produktionen
foregår.
Virksomheden benytter en lang række forskellige råvarer, bl.a. æg
samt okse- og kyllingekød. Derfor er bakteriekontrol og sikring mod
krydskontaminering afgørende faktorer under produktionen.
Bageriet skal være så rent og velorganiseret, at
levnedsmiddelkontrollen er velkommen på besøg på hvilket som helst
tidspunkt om dagen eller om natten.
Løsningen
Ferguson Plarre Bakehouses har implementeret Vikan's
farvekodestyrede rengørings- og hygiejnesystem i
produktionen.
Vikan-systemet lever op til HACCP kravene, og gør det lettere at
fastholde en høj produktsikkerhed samt at dokumentere denne. Disse
egenskaber er med til at sikre loyalitet fra bageriets
kunder.
Med sit farvekodesystem har Vikan brugt megen tid og mange kræfter
på at udvikle en løsning, der hæver rengøringskvaliteten og
hygiejne-niveauet
De mange produkter, der indgår i systemet, er fremstillet af
FDA-godkendte materialer beregnet til brug i fødevareindustrien. De
bløde, formstøbte komponenter er lette at rengøre og tørrer
hurtigt, så de er mest muligt resistente over for
bakterievækst.
På basis af Vikans farvekodesystem er Ferguson Plarre Bakehouses'
produktionsanlæg blevet opdelt i visuelt adskilte zoner ud fra
aktiviteten i den pågældende zone. Alle redskaber og vægophæng
inden for de enkelte zoner er holdt i én og samme farve.
Dette betyder, at medarbejderne altid vælger de rigtige redskaber
til den rengøringsopgave, de skal løse. Og bageriet kan undgå, at
der gennem rengøringsredskaberne overføres mikroorganismer fra én
del af produktionsanlægget til en anden.