Arlas Foods mejeri i Esbjerg forbedrer rengøringseffektiviteten
"Den farvekodede løsning hjælper os med at begrænse risikoen for
krydskontaminering og til at optimere vores hygiejnepraksis til
fuldt ud at understøtte vores produktionskvalitetsprocedurer.
Resultatet har været en forbedring af rengøringseffektiviteten
samtidig med, at antallet af rekvisitter er blevet
reduceret."
Jan Jensen, produktionschef på Esbjerg mejeri
Om Arla Foods
Arla Foods er en af de største fabrikations- og
distributionsvirksomheder
for mejeriprodukter i verden. Esbjerg-mejeriet har 185 ansatte og
fremstiller især langtidsholdbare mejeriprodukter. De 300 tons
mælk, som leveres hver dag, danner grundlag for en lang række
produkter som saucer, supper, softice-blandinger og chokolademælk.
Mejeriet producerer årligt 115 millioner kg langtidsholdbare
produkter.
Udfordringen
Mejerier og lignende er under kolossalt pres fra deres kunder og myndighederne om at levere dokumenterede beviser for, at det højeste hygiejne- og renlighedsniveau opnås og vedligeholdes i deres områder. Arla Foods var på udkig efter måder, hvorpå de kontinuerligt kunne forbedre og dokumentere deres hygiejniske rengøringsprocesser for at bibeholde Esbjerg-mejeriets ISO 9001 kvalitetsgodkendelse og leve op til HACCP-kravene.
Løsningen
Arla Foods har implementeret Vikans farvekodede hygiejnekoncept i produktionsfaciliteterne i Esbjerg og bruger Vikans gratis it-baserede farvekodeservice, som visuelt har inddelt faciliteterne i separate zoner på grundlag af deres aktivitet. Hver zone har fået tildelt sin egen farve på rengøringsrekvisitter og vægophæng. Den udarbejdede fabriksoversigt viser, hvor vægophængene befinder sig, og indeholder en liste over de rengøringsrekvisitter, der opbevares der. En kopi af listen er arkiveret i HACCP-sagsmappen og i indkøbsafdelingen for at gøre genbestilling nemmere.
Det farvekodede system, som anvendes hos Arla Foods
Esbjerg-mejere betyder, at gule rengøringsrekvisitter bruges til rengøring af udvendige overflader på maskinerne, blå til at rengøre gulve og vægge, mens røde anvendes til indvendig rengøring af tanke.