Unikke produkter til unikke udfordringer
Fødevaresikkerhed og eliminering af krydskontaminering er drivkraften bag de strikse hygiejneregler og sundheds- og sikkerhedsforordninger, som er rettet mod detailhandelen. Det er også af stor betydning for ledelsen, idet manglende overholdelse kan resultere i skadelig indflydelse på såvel produktnavnet som virksomhedens omdømme.
Synlig og hygiejnisk renlighed
Et supermarked er en udstillingsmontre, hvor strålende rene vinduer, gulve, hylder, udstillingsmontrer og køleenheder forbedrer kundernes oplevelse, og hvor områder med tilberedning og servering af fødevarer kræver et hygiejnisk rent miljø for at overholde de lovbestemte krav.
Vikans løsning til detailhandelen omfatter mikrofibermopper og -klude, som fjerner 99,9% af alle mikrober og betydeligt mere støv og snavs fra overflader end ved traditionel rengøring. Ved brug af mikrofibre ophobes desuden ingen klæbrige, kemiske rester, som bakterier kan trives i, på svært tilgængelige områder såsom bag hylder og under inventar.
De præparerede, fugtige mopper er mere effektive til at rengøre
snavsede områder end våde mopper, og man undgår at løfte tunge
spande med vand. Da fugtmopperne efterlader overfladerne tørre, er
de også mere sikre at færdes på. Rengøring eller fjernelse af spild
er ikke til gene for kunderne eller medarbejderne, og de fugtige
områder, hvor mikrober trives, undgås også helt.
Undgå krydskontaminering
Vikans farvekodede system er specielt designet til at begrænse risikoen for krydskontaminering fra mikrober eller ingredienser. Med brug af Vikans gennemfarvede produkter sikres at rekvisitter, som bruges i områder med fødevaretilberedning, holdes synligt adskilt fra rekvisitter, som anvendes i vaske- og toiletområder.
Eliminering af krydskontaminering er et HACCP-krav, men implementering af systematiske rengørings- og steriliseringsprocedurer vil desuden forhøje fødevarernes holdbarhed, begrænse spild og returvarer, forstærke forholdet til kunderne og forbedre medarbejdernes helbred.
Effektiv drift
Det er en tidskrævende opgave at sikre et højt hygiejnisk rengøringsniveau, men Vikans let anvendelige system sikrer, at selv uerfarne medarbejdere kan bruge deres tid effektivt. Hver enkelt rengøringsvogn er udstyret med specielt udvalgte, præparerede, vaskbare mopper og klude, som kan anvendes i et specifikt område i en butik eller til bestemte opgaver, samtidig med at vores farvekodede vægophæng medfører, at de rette rekvisitter er til rådighed, når der er brug for dem.